Kalorielet chokolademousse på kikærtevand

Du skal bruge:
Vand fra 1 dåse kikærter
Ca. 1/2 tsk eddike – bare en lille sjat
4 tsk sukker
100 g. mørk chokolade

Start med at klargøre vandbad. Sørg for at skålen ikke når bunden af gryden, når du har lagt chokoladen i skålen og herfra skal chokoladen bare smelte roligt.

Kikærtevand er sensitiv i forhold til fedt/sæberester, som kan sidde fast i en plastskål. Derfor pisk vandet i en stål eller glasskål med en lille sjat eddike, som hjælper til i processen med at hærde vandet. Det kommer til at ligne oppisket æggehvider. Når massen ikke udvikler sig mere, tilsæt sukker lidt af gangen. Det gør massen mere stiv og sødere.
Den smeltede chokolade vendes forsigtigt i massen. Overfør til glas og sæt på køl. Nydes kølig efter et par timer i køleskabet (kan også stå natten over)

One Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *