Blomkåls hotwings – nemme og snaskede!

En sundere udgave af en snasket favorit!
For at være ærlig, prioriterer jeg sjældent at lave BBQ saucen selv i nemhedens tegn.
Vil du gerne lave din egen sauce, kan du tjekke denne opskrift ud fra Vanløse Blues.

Du skal bruge:
1 blomkål
200 g. kikærtemel
2 dl. vand
1 tsk paprika
1 tsk gurkemeje
1 tsk salt
BBQ sauce

Skær blomkålen ud i mindre buketter, vask og tør dem efterfølgende.
Bland de tørre ingredienser sammen og tilsæt vand til sidst over flere omgange for at have have føling på dejens konsistens. Den skal være tyk og cremet – og selvfølgelig kunne sætte sig fast på blomkålen.

Forvarm ovnen til 200 grader og beklæd en bageplade med papir.
Læg nogen buketterne ned i dejen og vend dem heri. Brug en gaffel e.l. til at fange buketterne igen og ryst lidt af det overskydende dej af.
Når alle buketterne er på bagepapiret er de klar til at komme i ovnen. 20-25 minutter skal de have – til de er godt gyldne.

Hæld noget af BBQ saucen i en en skål og når hotwingsene har været ude af ovnen i et par minutter, så du kan håndterer dem uden at brænde fingrene, kommer de i skålen. Tag gerne én af gangen i skålen og jeg synes, at det fungere godt at pensle dem. Sæt dem tilbage på bagepapiret.

Når de alle er tilbage på papiret, kan du pensle en sidste gang på toppen og evt. hvis der lige er misset et sted.
Bag videre i 5-10 minutter på 215 grader.

Når de er ude af ovnen, kan man pensle en sidste gang mens de er meget varme. Så bliver de ekstra snaskede!

Server med kold kartoffelsalat, nachos eller hvad hjertet nu begærer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *