Vinterbadning

- Mere end et hurtigt dyk

En varm kop te. Hygge under tæppet. Komfort. Hygge. Ro.

Vi har meget at se til i hverdagen og afkobling er ikke kun rart, men også et behov skabt af selvsamme tempofyldte, tætpakkede livsstil.
Det konstante pres og underliggende stress kan have konsekvenser for både krop og sind. Det kan medføre dårlig søvn, mindsket mentalt overskud, ømhed i kroppen m.m.
Din krop er bygget til at håndtere ekstrem stress i korte perioder. Stress i lange perioder er som overkogte kartofler. De falder fra hinanden.

Hvad hvis der var et simpelt og gratis redskab, der ikke kun gjorde dig mere robust og modstandsdygtig overfor stress, men også åbner muligheden for, at du finder ro og balance i din hverdag?

Virker det? 100%. Er det en mirakelkur? For nogle. Er det nemt? Nej. Er det simpelt? Ja.

Koldtvandsbadning!

 

Vi ved det godt. Bare tanken sender kuldegysninger ned ad
ryggen. Fornuften skriger ellers tak. Hele kroppen er i modstand bare ved
tanken om at være i koldt vand.
Det er naturligt. Kroppen vil gerne være så komfortabel som mulig. Udsættes vi
for højt stress reagerer vores sympatiske nervesystem ved at aktivere
“kæmp eller flygt” responsen. Det er basal reaktionær overlevelse.
Badning i koldt vand er ikke noget nyt. Der findes utallige vinterbadnings
foreninger, der trofast hvert år hopper i bølgen blå. Det er balsam for sjælen.
Og det er direkte overførbart til din hverdag og kan have enormt store
gevinster for dit helbred. Forbedret søvn, psykisk robusthed, større
beslutningsevne, skærpet overblik, øget selvtillid, bedre temperaturregulering,
forbedret immunforsvar m.m.

Men der er mere at hente. Meget mere. Hollænderen Wim Hof
har udviklet sin egen metode, som vi er stærkt inspireret af. Den er bygget op
omkring tre principper; Koldterapi, vejrtrækning og forpligtigelse.

Koldterapi behøver ikke nødvendigvis være i
vandet. Du kan udsætte dig selv for kolde temperaturer på mange måder og
derigennem forsøge at komme i kontakt med dig selv igennem dit sympatiske
nervesystem. Koldterapi er en kontrolleret måde at vænne kroppen til stress.

Vejrtrækning er din måde at holde fokus og
bevare kontrollen i en stresset situation. Du gør det hver dag, men hvor ofte
er du opmærksom på, hvordan du trækker vejret? Måske tager du en dyb indånding
inden en stor beslutning. Måske hyperventilerer du en smule, når du bliver
bange. Det er en naturlig kropslig reaktion, når noget er ”farligt”, men det
forstærker også sandsynligheden for at vi ”fryser, flygter eller kæmper” i
stedet for at handle rationelt eller finde ro. 

Igennem simple vejtrækningsøvelser kan du blive i stand til at finde ro i et
ekstremt miljø, som koldt vand.

Forpligtigelsen er som alt andet; øvelse gør mester. Du kan ikke forvente at blive ekspert i metoden ligesom du i træningsregi ikke kan forvente, at komme i dit livs form på en uge. Det kræver dedikation, fordybelse og ikke mindst viljestyrke. 

Vi ved at Wim Hof-metoden kan være en stor mundfuld. Det er
alle livstilsændrende tiltag. Derfor har vi simplificeret metoden og fokusere
på koldt-vands meditation. Vi mener, at vi kan rykke vores deltagere bedst her,
da vi i sessionen sidder med åndedrættet i fokus, mærker kroppen og skærper
bevidstheden. Det giver en enorm selvindsigt og forståelse for kroppen og
reaktionsmønstre. Komponenterne til selvudvikling, øget robusthed og selvværd.  

Kulden er din læremester, åndedrættet er din støtte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *