Food prepping

– Sådan kan du nå at lave sund mad i en travl hverdag!

Food prepping er det nye sort herhjemme, så vi kan opretholde vores tætpakkede hverdage og samtidig få nok og næringsfyldt mad.
Vi har ofte vores klienter mellem 8-16 og underviser derefter de fleste af vores hold fra eftermiddag og til aften, og det betyder for os, at overskuddet til at lave den gode aftensmad sjældent er der, når vi kommer hjem. Det har resulteret i, at WokAmok ofte har fundet vej hjem til os – det er en træls udgift, når man kan lave mad selv.

Du genkender måske situationen og det kan også være, at du bare gerne vil spise sundere, men har svært ved at finde tiden til at tilberede et godt måltid. Så kommer der nogle tips her!
Du kender måske meal prepping, hvor man tilbereder sit måltid og fordeler ud på flere dage i portionsanretninger. Det vil jeg også kategorisere under food prepping, hvis man nu laver en paraply overskrift, men som i ordets direkte oversættelse, handler det om at tilberede mad og her adskiller jeg food prep fra meal prep. De enkelte råvarer forberedes til de næste dage eller løbende uge alt efter holdbarhed.

Snack-muffins med squash og blåbær, salat, speltkerner, granola, stegt tofu, rodfrugter og bær

5 fremragende grunde til, at du skal begynde at food preppe:

  1. Du stiller dig selv bedre i forhold til ønsker og behov for en sundere livsstil
  2. Du sparer penge
  3. Du undgår madspild
  4. Du kan sætte rammerne for mere varieret kost
  5. Du kan opleve mere nærvær og tid til dig selv/din familie ved at slippe for timer i køkkenet hver dag
Buddha Bowl med kål, tofu, kold kartoffelsalat og råkostmix


Jeg klargør frugt & grøntsager og putter dem i beholdere til køl. Det kan være gulerødder, kål og melon. Bær og salat skyldes og sættes på køl.
Rodfrugter bages eller koges. Ris, speltkerner eller quinoa tilberedes. *
Det kan jeg klare på et par timer søndag eftermiddag og så kan jeg ellers slå mig løs i løbet af ugen. Jeg har både mulighed for at lave kolde salater eller varme retter ud fra min base.
*Der er ingen regler, men jeg plejer at forberede rodfrugter og så vælger jeg 1 korn-base.
Herudover kan man også forberede dressinger til ugen, hvilket kan være en simpel yoghurt dressing med krydderier eller en yoghurt-tahin dressing. Det kan også være en lækker romesco sauce.

Du kan starte med de råvarer som du dagligt bruger, så er du ikke rigtig til ris, skal du selvfølgelig ikke forberede ris. Du kan tilberede ud fra dine præferencer – er du glad for kartofler, så lav en portion af dem, men i forhold til at variere måltiderne, så tænk over, hvordan du kan inkorporere dem i forskellige retter. Det er én af de største årsager til, at jeg bedst kan li’ at food preppe og ikke meal preppe. Jeg gider sjældent spise det samme to dage i streg og det passer mig rigtig godt, at jeg kan mixe og matche i løbet af ugen og ud fra, hvad jeg lyster på dagen.

Mine top 3 retter, som jeg kan lave på under 20 minutter:

– Buddha bowl (tjek den her ud fra Valdemarsro)
– Stegte ris
– Sauterede grøntsager (og rodfrugter) – bønner eller tofu som proteinkilde.

Squash-blåbær muffins, bær og hjemmelavet granola

Sommerlige Snurrer

Kanelsnurrer er lækre, men hvad med nogle friske og sommerlige snurrer med hindbær og appelsin smag?

Du skal bruge:
2 dl havredrik (eller anden plantedrik)
25 g. gær
4 spsk kokossukker eller rørsukker
2 tsk kardemomme
1 tsk vaniljesukker
80 g. grahamsmel
315 g. hvedemel
100 g. blødt smør

Til “remoncen”
100 g. marmelade
100 g. blødt smør
2 tsk majsmel

Lun havredrikken og opløs gær og sukker heri. Tilsæt kardemomme, vaniljesukker, grahamsmel og 250 g. af hvedemelet. Rør massen sammen og ælt smøren godt ind i dejen. Herefter tilføjes det restende mel i lidt af gangen indtil den ønskede konsistens er opnået – blød og sammenhængende ‘bolledej’.
Lad dejen hæve 1 time under et fugtigt viskestykke.

Remoncen:
Sørg for at smørret er blødt, så er de 3 ingredienser klar med det samme til at blive rørt sammen. That’s it!
Nu har jeg lavet 2 smage og har derfor delt portionen 50/50. Den ene smag er hindbær og den anden er appelsin.

Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud i en rektangel, hvor tykkelsen er ca. 1 cm.
Fordel remoncen på hele fladen og fold derefter dejen, så den får 3 lag. Det vil sige, at du lægger den ene ende halvvejs ind, så kanten er på midten og derefter lægger den anden ende henover. Rul ud til ca. 30*30 og skær dejen i strimler på 2-3 cm.
Strimlerne snor du og derefter ruller om pegefingeren. Jeg plejer at “hæfte” enden under snurren.

Bag i en forvarmet ovn på 200 grader i 10-15 minutter.

Når de er kølet ned, kan du pynte med glasur.
På snurren med appelsinsmag har jeg rørt en glasur sammen med citron skal og lidt saft. Og på hindbærsnurren er der lidt rød farve i og toppet med tørret hindbær.

Blomkåls hotwings – nemme og snaskede!

En sundere udgave af en snasket favorit!
For at være ærlig, prioriterer jeg sjældent at lave BBQ saucen selv i nemhedens tegn.
Vil du gerne lave din egen sauce, kan du tjekke denne opskrift ud fra Vanløse Blues.

Du skal bruge:
1 blomkål
200 g. kikærtemel
2 dl. vand
1 tsk paprika
1 tsk gurkemeje
1 tsk salt
BBQ sauce

Skær blomkålen ud i mindre buketter, vask og tør dem efterfølgende.
Bland de tørre ingredienser sammen og tilsæt vand til sidst over flere omgange for at have have føling på dejens konsistens. Den skal være tyk og cremet – og selvfølgelig kunne sætte sig fast på blomkålen.

Forvarm ovnen til 200 grader og beklæd en bageplade med papir.
Læg nogen buketterne ned i dejen og vend dem heri. Brug en gaffel e.l. til at fange buketterne igen og ryst lidt af det overskydende dej af.
Når alle buketterne er på bagepapiret er de klar til at komme i ovnen. 20-25 minutter skal de have – til de er godt gyldne.

Hæld noget af BBQ saucen i en en skål og når hotwingsene har været ude af ovnen i et par minutter, så du kan håndterer dem uden at brænde fingrene, kommer de i skålen. Tag gerne én af gangen i skålen og jeg synes, at det fungere godt at pensle dem. Sæt dem tilbage på bagepapiret.

Når de alle er tilbage på papiret, kan du pensle en sidste gang på toppen og evt. hvis der lige er misset et sted.
Bag videre i 5-10 minutter på 215 grader.

Når de er ude af ovnen, kan man pensle en sidste gang mens de er meget varme. Så bliver de ekstra snaskede!

Server med kold kartoffelsalat, nachos eller hvad hjertet nu begærer.

Den gode, den onde og den grusomme

Hvad du skal vide om protein, fedt og kulhydrater!

Forhåbentlig er du fænget af titlen på indlægget – måske er du nysgerrig, måske er du tirret, men uanset hvorfor du er klikket herind, bør du vide, at det blot var en god gammeldags teaser! Beklager 😉

Vi indtager kulhydrater, protein, fedt, vand, vitaminer & mineraler – og det er også hvad kroppen består af. Derfor er der ikke et makronæringsstof, der er vigtigere. Alle bidrager med deres til at opretholde en sund og velfungerende krop.

Vi tror på, at en varieret kost støtter op omkring din sundhed og der er ikke noget mad, der skal udskammes. Det handler først og fremmest om mængder og det er indtaget heraf, der afgør om det er sundt eller ej.

I det kommende skriv, kommer vi ind på makronæringsstofferne, deres formål, hvor du finder dem og hvilke mængder, der generelt bliver anbefalet af NNR (Nordiske Næringsstof Anbefalinger).

Selve fordelingen af makronæringsstofferne kan individuelt tilpasses i forhold til livsstil og evt. sygdom.
Hvis du ønsker at ændre din kost, anbefaler vi, at du gør det i samråd med en sundhedsfaglig.

Protein – kroppens byggesten

Protein er opbygget af aminosyrer og disse er fundamentet i kroppens vækst, opbygning og genopbygning. Aminosyrerne indgår i flere forskellige processer, som bl.a. er dannelsen af enzymer, spaltning af næringsstoffer og produktionen af blod og hormoner såsom adrenalin, østrogen og insulin. Herudover er protein selvfølgelig muskelopbyggende, hvilket nok ofte er årsagen til, at protein er værdsat.

Der er 20 aminosyrer og heraf er der 8 essentielle, som kroppen ikke selv kan producere og som vi skal have tilført gennem kosten. Varierede proteinkilder anbefales til alle, men da de essentielle aminosyrer er at finde i animalske produkter, skal de der spiser plantebaseret især være opmærksomme på at få varieret deres proteinkilder.  Quinoa er dog undtagelsen, der bekræfter reglen, for her er alle 8 essentielle aminosyrer.

Anbefalingerne for protein er 10-20% af det daglige energiindtag. For normalbefolkning anbefaler man 0,8 g. protein pr. kg. legemsvægt. Mængden af protein afhænger af ens fysiske aktivitet og den maksimale anbefalede værdi er 1,7 g. protein pr. kg. legemsvægt og her er vi ude i ofte og intensiv træning.

De fleste får nok protein igennem kosten og man behøver derfor ikke at tage kosttilskud. Det vil i mange tilfælde være unødvendigt og mere protein end kroppen behøver.

Protein finder man både i animalske kilder og i planteriget
Fra animalier: kød, mejeri, æg, fisk og skaldyr
Fra planter: bælgfrugter, bønner, linser og quinoa.

Kulhydrater – kroppens energi

Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde til musklerne og herigennem kroppens præstationsevne, og især væsentlig for hjernen og nervesystemet, da det er deres eneste brændstof.
Kulhydrater er derudover en god kilde til kostfibre, vitaminer og mineraler.

Kulhydrater er opbygget af sakkarider – monosakkarider, disakkarider og polysakkarider.
– Monosakkarider: Bl.a. glukose og fruktose (druesukker og frugtsukker).
Glukose er det vigtigste monosakkarid, da det er dét som kroppen bruger til energi. Kroppen forbrænder enten glukose eller en blanding af glukose og fedt.
– Disakkarider: Bl.a. laktose og sakkarose
– Polysakkarider: Bl.a. stivelse og glykogen.
Di- og polysakkarider er 2 eller flere kæder af monosakkarider og nedbrydes igennem fordøjelsen til monosakkarider.  

De ufordøjelige polysakkarider, der mere populært hedder kostfibre, kan dog ikke alle nedbrydes. Kostfibre har bl.a. en betydning for vores tarme og vores blodsukker.
Kilder til kostfibre kommer bl.a. fra fuldkornsprodukter som f.eks. brød, havregryn og pasta. Derudover kommer kostfibre også fra grøntsager, rodfrugter og frugt.

Anbefalingerne er 45-60% af det daglige energiindtag, hvoraf maks 10% anbefales at være fra raffineret sukker. Gennem anbefalingerne vil man få den nødvendige energi til hjernen og nervesystemet samt de vandopløselige vitaminer og kostfibre. Det anbefales at kosten indeholder 25-35 gram kostfibre pr. dag.

Kulhydrater finder man primært i vegetabilske kilder som korn, brød, grøntsager og frugt.

Fedt – kroppens isolering og energireservelager

Kroppen har et beskyttende lag fedt om hjernen og organerne og dertil har fedt også en isolerende effekt på kroppen og musklerne.
Fedt bruges også som energi under arbejde ved lav intensitet.

Selvom der er flere kategorier til fedt, er triglyceriderne mest væsentlig i denne artikel.
Triglycerider er bedre kendt so mættet -, enkelt- og flerumættet fedt og er opbygget af en glyceroldel med plads til at binde tre fedtsyrer.
Der er ingen dobbeltbindinger i mættet fedt. Der er én enkelt dobbeltbinding i monoumættet fedt (enkeltumættet) og der er to eller flere dobbeltbindinger i polyumættet fedt (flerumættet).

En kalorie er en kalorie, men fedt er ikke bare fedt, da det påvirker kroppen forskelligt.
Det mættede fedt for kroppens kolesterol og LDL* til at stige og dette aflejres i blodårerne, hvilket kan give en øget risiko for åreforkalkning og dermed risiko for blodpropper.
*LDL (”Det lede kolesterol”) fører kolesterol til vævet.
Modsat har vi HDL (”det herlige kolesterol”), som fører kolesterol tilbage til leveren og væk fra vævet. Mono- og polyumættet fedt fremmer HDL.

Anbefalingerne er 25-40% af det daglige energiindtag. Vi har brug for alle kilder og skal blot være opmærksom på at fordele:
      – Maksimalt 10 E % fra mættet fedt
– 10-20 E % fra monoumættet fedt5
– 10 E % fra polyumættede fedt

Kilderne til fedt er:
– Mættet fedt: animalske produkter som kød, mejeri, æg samt kokosolie.
– Monoumættet fedt: vegetabilske produkter som raps- og olivenolie, nødder og avocado

– Polyumættet fedt: vindruekerneolie, solsikkeolie, sojaolie og fede fisk som makrel, sild og laks.

Nu er de forskellige næringsstoffer blevet berørt og forhåbentlig har du ingen tvivl om, at der er ikke et makronæringsstof, der er vigtigere end et andet og spiser man varieret og mad indenfor alle kategorier, er kroppen godt stillet til at kunne yde og passe på dig.

Er du i tvivl eller ønsker du vejledning til kost, er du meget velkommen til at kontakte os, da Agnethe er uddannet kostvejleder.

Svampet og lækker bananbrød – vegansk og glutenfri

Kender du det, når bananerne lige er nået at blive lidt for modne? Det gør vi herhjemme og så er banankage, eller som denne opskrift, bananbrødet vores go to for at undgå madspild 😉

Du skal bruge:
4 modne bananer, moste – jeg har brugt relativt store, så har du de små hjemme, brug enten flere eller mindsk mængden af mel, smør og sukker
75 g smør
70 g kokossukker eller rørsukker
1 tsk vaniljepulver
100 g boghvedemel
35 g. bananmel – anden fuldkornsmel kan sagtens bruges. Bananmel suger meget væske, så jeg vil øge mængden af mel i så fald.
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
50-70 g chokolade, finthakket

Alternativt, hvis man ikke vil have chokolade i sit brød, kan man smage brødet til med kanel og evt. stødt ingefær og kardemomme.

Det tager omtrent 1 time at bage brødet (arbejdstid & bagning)
Lad den hvile i mindst 15 minutter før første stykke skæres
Den er også rigtig lækker dagen efter!

Start med at piske stuetempereret smør sammen med kokossukker og vanilje. Når sukkeret er godt opløst i smøren, skal de moste bananer i.

Tænd ovnen til 180 grader varmluft.

Bland bananmel, boghvedemel, natron og bagepulver og vend det herefter i den våde masse.
Hak chokoladen fint og tilføj ned i dejen.

Hæld dejen i en rugbrødsform, som enten er beklædt med bagepapir eller smurt med smør.
Bag i 30-40 minutter. Omkring de 25 minutter ser jeg til brødet og evt. her stikker med grillspyd eller en strikkepind for at vurdere bagningen. Den er klar til at blive taget ud, når der ikke sidder dej på pinden.

Jeg fik 12 stk., men det afhænger selvfølgelig også af længden på rugbrødsformen.

Kød-fri-sovs

Der er en masse lækre opskrifter op kødsovs, men her kommer vi med vores bud, der er uden kød, men med masser af smag!

Du skal bruge:
Til 3-4 pers.
En sjat olie
1-2 løg, det afhænger af størrelsen
2 fed hvidløg
1 tsk karry
1 pakke Naturli’s hakket ELLER 1 dåse grønne linser
1 dåse hakket tomater
Vand
1 terning grøntsagsbouillon
500 g. champignon, fint hakket
1 rød peber
1-2 gulerødder, afhænger af størrelsen
1/2 dl ketchup (kan undlades)
Salt og peber

Sæt en gryde over med lidt olie i, mens du hakker løgene – hvidløgene hakkes finere end de almindelige. Tilsæt karry og lad løgene blive bløde og gennemsigtige.
Dernæst tilføjer du Naturli’s Hakket, som hakkes i mindre stykker så vi er klar til at tilføje de hakkede tomater. Fyld dåsen med vand og tilføj dette til gryden også. Mens vandet kommer op i temperatur, brug lidt tid på at findele Naturli Hakket i en ønsket størrelse. Jeg prøver at ramme så tæt på, som hvis det var kød.
Tilføj grøntsagsbouillon og lad retten simre mens du skære gulerødder og perberfrugt og finhakker champignon. Jeg kan godt lide at skære/hakke gulerødder og champignon i stedet for at rive, da det giver mere tekstur. Tilføj og fortsæt simringen.

Smag til med salt og peber og om du har lyst til lidt sødme fra ketchuppen.

Har man ikke lyst til at bruge Naturli’s hakket, så tilføj en dåse grønne linser, som det sidste.
Uanset hvad, lader du retten simre til sidst for at få den rette tekstur og smag.

Bonus:
Du kan altid tilføje flere grøntsager såsom squash, broccoli og bønner.

Veganske donuts

En sand friture-klassiker kommer med ombord – dog i mere fiberig version!

Du skal bruge:
25 g. gær
2 dl plantedrik – jeg brugte havre
1/4 dl rapsolie
1 tsk kokossukker eller rørsukker
1 tsk vaniljepulver
Lidt salt
70 g. bananmel – jeg bruger fra KokosNatural (reklame)
200 g. hvedemel

Du får 8-10 skønne donuts, der grundet bananmelet er højt på fibre, hvilket er sand guf til vores tarme og skaber mæthed.

Start med at lune plantedrikken op og herefter overføres det til en skål, hvor gær og kokossukker også tilføjes og opløses. Herefter tilføres vaniljesukker, salt og olie. Dernærst skal bananmel og hvedemel i – jeg starter med bananmel og herfra tilføj hvedemel lidt af gangen for hele tiden at kunne mærke på dejen, hvornår den er mættet. Dejen skal ikke klistre sig særligt til fingrene, men være blød og fugtig.

Lad dejen hæve under fugtigt hviskestykke i 45 minutter.
Drys lidt mel ud på bordpladen og rul dejen ud til ca. 1,5 cm tykkelse. Så er vi klar til at stikke formen ud! Jeg brugte et vandglas og et lille tylhoved til den inderste cirkel.
Lad dem efterhæve under et rent klæde i 30 minutter. Jeg havde dem også på en bageplade med bagepapir for at gøre det nemmere at flytte rundt på. Tip: drys lidt mel på bagepapiret for at gøre det endnu nemmere at tage op, når tiden kommer til stege.

Varm olien op i en gryde; køb olie der er beregnet til at friturestege i!
For at se om olien er klar, kan man dyppe enden af en træske ned. Der skal gerne komme mange små bobler, der søger op til overfladen. Er boblerne lige hidsige nok, kan man røre forsigtigt i olien og skrue lidt ned og teste igen lidt efter om det er tempereret.
Alt efter din grydes størrelse, så kom 3 donuts i olien og lad dem stege i 3-4 minutter mens du vender dem regelmæssigt. På grund af bananmelets lidt mørkere farve, er det en anelse svært at vurdere, hvornår de er gyldne, men med fuld fokus, går det. Jeg startede med en tester, som jeg tog tid på og smagte, da den var klar (læs. håndterbar)
Husk at lægge på køkkenrulle, så noget af det overskydende olie fjernes.

Man kan pynte dem, som man ønsker – med glasur, glaze eller bare helt simpelt sukker. Jeg har trillet mine i almindeligt sukker og kanelsukker.

Kalorielet chokolademousse på kikærtevand

Du skal bruge:
Vand fra 1 dåse kikærter
Ca. 1/2 tsk eddike – bare en lille sjat
4 tsk sukker
100 g. mørk chokolade

Kikærtevand er sensitiv i forhold til fedt/sæberester, som kan sidde fast i en plastskål. Derfor pisk vandet i en stål eller glasskål med en lille sjat eddike, som hjælper til i processen med at hærde vandet. Det kommer til at ligne oppisket æggehvider. Når massen ikke udvikler sig mere, tilsæt sukker lidt af gangen. Det gør massen mere stiv og sødere.
Mens massen pisker, smelter man chokoladen. Jeg gør det i et vandbad og starter egentlig den proces som det første.
Den smeltede chokolade vendes forsigtigt i massen. Overfør til glas og sæt på køl. Nydes kølig efter et par timer i køleskabet (kan også stå natten over)

Veganske tebirkes

Lune, bløde tebirkes til de hyggeligste morgenstunder!

Du skal bruge:
25 g. gær
2 dl plantedrik – jeg har brugt havre
1 tsk kokossukker eller rørsukker
1/2 tsk salt
250 g. hvedemel
100 g. smør – jeg har brugt Naturli’s Smørblok
Birkes (til den skarpe læser: som det forberedte menneske jeg er, havde jeg ikke birkes hjemme, men har været kreativ med chiafrø i stedet)
Aquafaba (kikærtevand)

Begynd med at lune plantedrikken op og herefter overføres den til en skål, hvor gæren også tilføjes og opløses i.
Tilsæt mel, kokossukker og salt og rør godt sammen. Herefter stilles dejen til hævning i ca. 30 minutter under et fugtigt klæde.
Når vi skal rulle dejen ud, sørg for at have rigeligt med mel til rådighed. Dejen er forholdsvis klistret og vi vil gerne undgå, at den klæber sig til bordpladen.
Jeg havde luret på en Pinterest opskrift, at man skulle rulle et rektangel på 30*40 cm. Så det gør vi 😉

Nu bliver det sjovt! Vi skal have kold, køleskabskoldt, smør i dejen. Skær meget tynde skiver og fordel på den ene halvdel. Fold den anden halvdel over, rul lidt og derefter folder du ind til midten fra begge ender og klapper dejen sammen, som var det en bog. Husk den gyldne regel: nok mel!
Du ruller dejen ud til de ca. 30*40 cm igen og foretager dig samme proces som før. Gør det 3 gange i alt – det passer ret godt med 100 g. smør.

Dejen rulles den sidste gang atter til 30*40 cm og herfra foldes den en sidste gang, så den bliver ca. 15 cm i bredde. Nu skal der skæres – du kan få 8-12 tebirkes ud af portionen.

Overfør dem til en bageplade belagt med bagepapir og lad dem efterhæve under et rent klæde i 15 minutter.

Når det kommer til pensling, synes jeg at aquafaba, kikærtevand, fungerer bedst. Det holder på frøene og giver et fint finish – lidt ligesom hvis man brugte æg.
Lav en lækker kikærte-salat til senere, og resten af aquafabaen kan du også bruge. Jeg har f.eks. en opskrift på en luftig chokolademousse her.

Drys med birkes (eller chiafrø) og bag i en varmluftsovn på 190gr. i omtrent 15 minutter – se efter dem løbende; de skal have en lækker gylden farve.

Personlig træning – tips & tricks til valg af træner

Markedet for personlig træning kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Det skyldes dels de mange trænere, hvad der bliver udbudt og til hvilken pris. Det kan derfor også være svært at vurdere, hvad man kan forvente, hvorfor dette indlæg har til hensigt at forberede dig bedst muligt inden du investerer i en personlig træner.

Alle trænere er forskellige – prøv dig frem
Der er mange trænere med forskellige baggrunde, træningsideologier og redskaber.  
Baggrundene kan variere fra den autodidakte til træneren med en bachelor. Ofte har undervisere kortere og mange uddannelser, der former personens viden og interesse. Vurder om det er vigtigt for dig, hvilken baggrund din træner kommer fra.
Nogen trænere finder det mere interessant at arbejde med vægttab, andre bodybuilding/æstetik, andre med rehabilitering og så er der alt derimellem. De forskellige grupper kræver forskellige tilgange og redskaber for at understøtte klientens mål.
Dette kan du se efter, når du skal vælge personlig træner – hvor virker personen mest kompetent? Kan træneren fører dig til dit mål? Du kan undersøge det via. personens hjemmeside, Facebook eller Instagram.

Prøvekør din træner
Ligesom du prøvekører en bil inden du køber den, anbefaler vi også, at du også ”prøvekører” en træner. De fleste trænere tilbyder gratis konsultation. Personligt eller telefonisk. Nogle endda en gratis træningstime. Brug tiden til at finde ud af, om I har en god kemi og hvor interesseret træneren lyder i netop din målsætning og drøm. Vær nysgerrig og stil også træneren spørgsmål. På den måde bliver du mere sikker på det produkt du køber.

Opsummering – hvad er dit mål og formål? Skal din træning handle om vægttab? Styrke? Øget bevægelse? Måske vil du lære en speciel skill eller blive bedre til at løbe? Nogle trænere er specialister indenfor forskellige områder i træningsverdenen. Find den, der har stor erfaring i relation til din målsætning.

En god sætning at have i baghovedet er: ”En træner der er ekspert i alt, er ekspert i intet”.

Prisen!
Er personlig træning dyrt? I forhold til et medlemskab i fitnesscenteret, ja. Som en investering i dit helbred, nej. Priserne blandt personlige trænere varierer lige så meget som priserne på telefoner. Du kan forvente alt fra 300 kr. til 1500 kr. i timen. De fleste trænere tilbyder dog forløb med indregnede rabatter.

Den dyre
Er den dyreste træner så nødvendigvis det bedste valg til dig? Nej.
Prisen er ofte påvirket af popularitet og specialisering. En personlig træner med mange klienter har haft succes med at promovere sig selv og skabe gode resultater for sine klienter, hvilket er afsættet i at personen kan vedligeholde salg af træningsforløb. Men udbyder personen træning, der kan gavne dig? Og har personen tid til dig?
Nogen trænere har specialiseret sig inden for at område, men overvej om dine mål kræver den spidskompetence. Det kunne f.eks. være, at du gerne vil i et vægttab og du har fundet en personlig træner, der oveni denne uddannelse også er fysioterapeut. Personen er derigennem stærk i genoptræning/skadesforebyggelse – er det noget du kommer til at bruge?
Hvis nej, så er der et hav af trænere, der kan hjælpe med vægttab til billigere penge.

Den billige
Hvad så med den billige personlig træner? Alt efter om man har studie, har egne redskaber, lejer sig ind osv. er der forskellige størrelsesordner på udgifter. En timepris på 500+ kr. kan måske lyde af meget, men efter skat, afgifter, husleje mm. er timelønnen pludselig ikke særlig imponerende. Hvor meget kan du så forvente af en, der udbyder personlig træning for 300 kr. i timen?
Salg af træningsforløb med meget små priser* giver kun mening, hvis den personlige træner sælger rigtig mange forløb. Hvor meget energi ville du lægge i dit arbejde under sådanne forhold? Og hvor personligt kan det så egentlig lige blive? Sandsynligheden for at det bliver standardiseret og ensformig er stor.
*Tilbudspriser er ikke inkluderet her.

Prøv dig frem Prisen er IKKE det første du skal kigge på. Den her investering du skal til at gøre, handler om dig! Derfor skal du ikke blot tage det første gode tilbud du bliver smidt i nakken eller den mest populære træner på markedet. Ej heller hvem din bedste ven anbefaler. Prøv dig frem og hav det første punkt in mente.

Hvad kan og skal du forvente?
Personlig træning kommer i mange former. Både som forløb og som enkelte træningstimer. Nogle tilbyder kostvejledning, coaching, udstyr, programmer, 24/7 support mm. Det der bliver udbudt, er hvad du kan forvente. Men hvad skal du forvente? Om du køber et kortere eller længere forløb, skal du forvente, at træneren lægger en plan i forhold til din målsætning. Træning uden planlægning er som at lede efter en nål i en høstak – du kommer ikke meget tættere på målet.
Det er ultimativt trænerens største og vigtigste opgave at få dig i mål, og når du lægger energi i din træning, skal du forvente at se en progression og resultater.

Under og efter dit forløb
Dit fokus under et personlig træningsforløb skal være på den planlagte træning og evt. andre initiativer træneren har sat i gang. Derudover skal et forløb ikke kun handle om her og nu. Du skal jo helst ikke være afhængig af din træner resten af dit liv. Din træner skal altså undervise dig, så du har viden til at kunne stå på egne ben og selv træne videre.

Under
Når du har fundet din træner og er i gang med et forløb er det nemt at blive opslugt – ja næsten forblændet af den rejse du er startet på. Men prøv at forholde dig nysgerrig til din træning. Stil din træner spørgsmål, hold ham på tæerne og lad træneren putte teori bag sin praksis. Det er kun fedt med nysgerrige klienter!

Efter
Et 3 måneders forløb hos en personlig træner er kun starten på din træningsrejse. Hvis du vil videreudvikle dig, skal din rejse fortsætte. Men det behøver ikke nødvendigvis være hos den træner du startede forløbet med. Måske skal du afprøve nye trænere? Udforsk din træningshorisont og oplev hvordan andre underviser. Alle trænere har deres spidskompetencer og jo mere du kan lære jo bedre stillet er du, når du skal træne på egne ben.
Måske er du allerede blevet så kompetent, at du selv kan fortsætte – du kan altid vende tilbage til en personlig træner.

Hvad med online forløb?
Online træningsforløb er kun blevet mere populært de seneste år. De har deres fordele og ulemper.
Det første du skal vide er; det er ikke personlig træning. Det er vores holdning, da der er begrænset mængde feedback – underviseren kan ikke se dit arbejde optimalt, kan ikke være hands-on, når der skal rettes og selvom din træning er dit ansvar, øges din forpligtigelse, hvis du vil se resultater. Det kræver mere disciplin, forståelse for teknik, kropsbevidsthed og bedre grundform, hvis du vil opleve progression mod dit mål.
Det kan dog være et billigere alternativ. Hvis du overvejer at købe et online træningsforløb eller programmer, så spørg dig selv: Kan du varetage din egen træning? 

Hvad synes vi?
Vi har en helt klar vision om at præge personlig træning i en retning, der handler mere om at skabe en sund, funktionel og bæredygtig krop. Der er alt for meget i vores samfund, som handler om idealisme. Du skal have store muskler, en kuglerund røv, rivejern på maven og en lav fedtprocent. Hvorfor ikke have de ting, som sidegevinst? Det ene udelukker ikke det andet, medmindre du vælger det!

Det er fedt at have et specifikt mål. Det er en kæmpe motivation at opnå det man har arbejdet hårdt på. Men husk at træning skal blive til en livsstil. Ikke en trend du hopper på i ny og næ. Det er ultimativt det sværeste mål med den største gevinst.